Uopfordret ansøgning til Setup-afdelingen
Vi søger ikke aktuelt en medarbejder til vores Setup-afdeling, men vi er altid interesserede i at høre fra dygtige og passionerede mennesker, som kunne være et godt match for Baum Guitars.
I Årslev, på grænsen til Aarhus, ligger en virksomhed, der ikke findes mange af i verden – og ingen magen til i Danmark.
Bag portene hos Baum Guitars designer, bygger og kvalitetssikrer vi guitarer og basser til musikere over hele verden. Her er lyden af guitarer, der bliver testet og finjusteret, en naturlig del af hverdagen. Artister kommer forbi til en jam, CNC-maskinerne arbejder i Custom Shoppen, og pakkeriet sørger for, at vores instrumenter når sikkert ud til kunderne.
Det er en arbejdsplads med højt tempo, stor passion og fokus på kvalitet i alle detaljer. Men også en arbejdsplads, hvor vi alle er i øjenhøjde og gode til at hjælpe hinanden på kryds og tværs.
Hvad arbejder vi med i Setup-afdelingen?
Setup-teamet kvalitetssikrer og klargør vores danskdesignede guitarer og basser, når de ankommer fra produktionen. Det betyder blandt andet:
- Kvalitetskontrol af instrumenter.
- Opsætning og justering af guitarer og basser.
- Fejlfinding og mindre håndværksmæssige reparationer.
- Bidrage til løbende optimering af arbejdsgange.
- Koordinering og prioritering af opgaver i teamet.
- Samarbejde på tværs af Setup, Custom Shop, Support, Marketing, Salg og Lager.
Vi har derfor brug for mennesker med både stærke håndværksmæssige kompetencer og sans for kvalitet, struktur og samarbejde.
Hvem kunne være interessant for os?
En potentiel medarbejder i Setup-afdelingen vil typisk have håndværksmæssig erfaring og erfaring med justering og reparation af guitarer og/eller basser.
Det er en fordel, hvis du:
- Har erfaring med guitar- eller basssetup og reparation.
- Kan spille guitar eller bas.
- Har erfaring med opgaver, der kræver overblik, koordinering og struktur.
- Kan tage ansvar og bevare overblikket, også når tempoet er højt.
- Er detaljeorienteret, kvalitetsbevidst og effektiv.
- Er initiativrig og har lyst til at lære fra dig.
- Har et godt humør og bidrager positivt til teamet.
- Er mødestabil og pligtopfyldende.
- Trives med en hverdag, hvor nogle opgaver kan være ensartede, mens andre kræver fejlfinding og problemløsning.
Har du lyst til at arbejde hos Baum Guitars?
Selvom vi ikke har en ledig stilling i Setup-afdelingen lige nu, er du altid velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.
Send din ansøgning og dit CV til HR Chef, Malou Krowicki, på mk@baumguitars.com.
For at hjælpe os med at vurdere, om du kunne være et godt match for Setup-afdelingen, vil vi gerne bede dig forholde dig til nedenstående spørgsmål i din ansøgning:
- Hvilken by bor du i?
- Har du håndværksmæssig erfaring? Fortæl gerne kort hvilken.
- Kan du spille guitar eller bas?
- Har du erfaring med opsætning eller reparation af instrumenter?
- Har du erfaring med uddelegering af opgaver, koordinering, overblik og struktur?
- Hvilke typer guitarer og/eller basser har du mest erfaring med?
- Hvad synes du er vigtigt, når man skal kvalitetssikre og sætte et instrument op?
- Hvorfor kunne du tænke dig at arbejde hos Baum Guitars?
Vi gemmer relevante uopfordrede ansøgninger og tager kontakt, hvis der opstår en mulighed, der matcher dine kompetencer og vores behov.
THE CONTROL
OUR QUALITY CONTROL IN DENMARK.
“We are very picky with the quality and playability because we started Baum as a high-end custom shop. And this feeling of a Baum is the benchmark to which we compare all our guitars – custom or production. They’re all the same to us. From a player perspective we have to deliver at the highest level, but that has always been a given, so it is not something we talk that much about. Perhaps we should,”
- Morten Bau





