JOIN THE TEAM

WORK AT BAUM

ÅBNE STILLINGER

Aarhus, Denmark. The following information will be in Danish since we're only looking for local applicants.

Vi udvider vores lille Baum Hold lige uden for Århus. Se hvilke stillinger vi søger.

Bliv en del af Baum Guitars Setup Team i Aarhus

I Årslev, på grænsen til Aarhus, ligger en virksomhed, der ikke findes mange af i verden. I Danmark findes der ingen som denne. Stemningen inde bag portene er noget helt særligt. Sådan er det, når danskdesignede, serieproducerede og håndbyggede guitarer udgør hverdagen. Sådan er det, når artister fra hele verden dropper forbi for at jamme og når medarbejderne i tide, men aldrig i utide, plugger en guitar i en amp for at teste sound og spilbarhed. Med til lydbilledet hører også cnc- og polérmaskinerne i custom-shoppen og travlhed i pakkeriet, der også er med til at sætte rytmen i Baum.

Lyder det som en interessant virksomhed for dig, og kan du navigere i ovenstående uden at miste fokus?

Så er du måske en af vores nye setup’ere, der vil være med til at overraske og begejstre Baum-kunder i hele verden.

Kvalitetskontrol og setup

Hver eneste Baum Guitar gennemgår nemlig kvalitetskontrol og setup på vores custom-værksted i Aarhus.

Her bliver de mødt med omsorg, kærlighed og respekt fra alle i Baum-familien, inden de pakkes og shippes.

95 % af Baum eksporteres til USA, Japan og Europa.

Vi søger timelønnede Setup’ere

Vi øger produktionen af guitarer og basser i 2025, og har brug for et større Setup Team. Derfor søger vi 5-6 guitarister/bassister, der vil hjælpe med setup på timebasis. Vi forestiller os, at du bor i Aarhus eller omegn, er mellem 18 og 30 år, studerer på konservatoriet eller bare er tosset med guitarer/basser. Arbejdstiden vil som udgangspunkt ligge mellem 8-17, enkelte dage mellem 17-21. Du kan forvente omkring 10-20 timer om måneden.

Opgaver som Baum setup’er

  • Kvalitetskontrol i form af visuel inspektion
  • Opstrengning af guitar
  • Skift af dele og hardware
  • Lodning af elektronik
  • Arbejde med fretends og båndplanning
  • Setup og test af guitar/bas (spilbarhed)

Bare rolig. Du skal ikke kunne løse alt dette på forhånd – du bliver oplært og klædt på af Baum-teamet.

Personlige kompetencer

Du skal selvfølgelig spille guitar eller bas og så skal du interessere dig for guitarens teknik. Det er præmissen for at lave et perfekt setup. Dernæst er tålmodighed og omhyggelighed to vigtige parametre. Du skal kunne arbejde fokuseret og detaljeorienteret og være god til at lytte. Enhver kritik fra teamet er konstruktiv og har til formål at sikre perfekt trimmede Baum-guitarer til forventningsfulde forhandlere, guitarister og artister. Dernæst sætter vi pris på fleksibilitet begge veje.

Samtaler og oplæring forventes at finde sted løbende.

 

Interesseret i at blive en del af holdet?

Udfyld følgende spørgsmål og send til Malou på mk@baumguitars.com 

Navn:

E-mail:

Telefonnr.:

Hvilken by bor du i?

Hvor mange års erfaring har du indenfor musikbranchen?

Hvilket instrument har du erfaring med?

Har du ingen, lidt, nogen eller meget erfaring med håndtering af værktøj?

Kommentar/spørgsmål/andre ting vi skal vide om dig?

 

Bliv en del af Baum Guitars Pakkeri-Team i Aarhus

I Årslev, på grænsen til Aarhus,
ligger en virksomhed, der ikke findes mange af i verden. I Danmark findes der
ingen som denne. Stemningen inde bag portene er noget helt særligt. Sådan er
det, når danskdesignede, serieproducerede og håndbyggede guitarer udgør
hverdagen. Sådan er det, når artister fra hele verden dropper forbi for at
jamme, og når medarbejderne i tide, men aldrig i utide, plugger en guitar i en
amp for at teste sound og spilbarhed. Med til lydbilledet hører også cnc- og
polérmaskinerne i custom-shoppen samt travlhed i pakkeriet, der også er med til
at sætte rytmen i Baum.

Vi søger en Ungmedarbejder til Pakkeriet

Vi har travlt i vores pakkeri og
søger en ungmedarbejder mellem 15-18 år, der kan hjælpe nogle timer i
hverdagene. Arbejdet vil foregå tæt sammen med vores lageransvarlige, Rasmus,
og indebærer en vigtig rolle i at sikre, at vores guitarer bliver pakket og
sendt afsted med den kvalitet og præcision, som Baum er kendt for.

Dine opgaver:

Pakning og klargøring af ordrer til forsendelse

Håndtering af emballage og materialer

Hjælp til organisering af lageret

Diverse ad hoc-opgaver i pakkeriet

Vi søger dig, der:

Er detaljeorienteret og kan bevare overblikket

Kan arbejde struktureret og effektivt

Har interesse for musikinstrumenter (ikke et krav, men en fordel)

Er mødestabil og kan tage ansvar for dine opgaver

Ingen erfaring? Intet problem! Vi forventer ikke, at du har erfaring fra et
lignende job. Det vigtigste er, at du har lysten til at lære og gøre et godt
stykke arbejde.

Interesseret i at blive en del af holdet? Udfyld følgende spørgsmål og send til Malou på mk@baumguitars.com 

Navn:

E-mail:

Telefonnr.:

Hvilken by bor du i?

Har du erfaring med lager-
eller pakkeriarbejde? (Ja/Nej)

Har du interesse for
musikinstrumenter? (Ja/Nej)

THE CONTROL

OUR QUALITY CONTROL IN DENMARK.

“We are very picky with the quality and playability because we started Baum as a high-end custom shop. And this feeling of a Baum is the benchmark to which we compare all our guitars – custom or production. They’re all the same to us. From a player perspective we have to deliver at the highest level, but that has always been a given, so it is not something we talk that much about. Perhaps we should,”

- Morten Bau